Det bedste af Vietnam - 15 dage

Fra det betagende nord til det fortryllende syd
Kom med på en rundrejse, hvor du oplever Vietnam fra det livlige Hanoi og eventyrlige Halong Bay i nord til Østens største delta – Mekong Deltaet – i syd. Vietnam byder på naturoplevelser, som er de færreste forundt, og landets stolte folk, spændende historie og fremmedartede kultur kommer vi helt tæt på, når vi besøger de mest betydningsfulde seværdigheder. Tag med og bliv forblændet af et af Sydøstasiens smukkeste lande, når vi udforsker Vietnam til lands og til vands.

Pris fra:
19.995,-
Dage:15
✓Fly Aalborg/København - Vietnam tur/retur
✓Mad på fly tur/retur
✓ Bangkok - Hanoi
✓Indenrigsfly Hanoi Danang
✓Indenrigsfly Hoi An - Saigon
✓Transfer lufthavn - hotel tur/retur
✓Bådtur Trang An
✓Halong Bay cruise med 1 x overnatning på Glory Legend Cruises
✓11 overnatninger på forskellige hoteller
✓12 x morgenmad (startende fra 3. dag)
✓8 x frokoster
✓4 x middag
✓Alle nævnte udflugter inkl. entréer
✓Engelsktalende lokalguide
✓Dansk rejseleder
Transportmåde:Fly
Bestil rejse

Rejsebeskrivelse 2020

DAG 1
Udrejse

Udrejse med SAS fra Aalborg til København. Med Qatar Airways fra København til Doha og herfra videre til Hanoi, hvor vi møder vores rejseleder. Mad på flyet er inkluderet i rejsens pris. 

DAG 2
Hanoi – Ngoc Son-templet – heldagstur

Vi ankommer til Hanoi, hvor vi efter et kort hvil på hotellet oplever en af de mest besøgte seværdigheder i Hanoi, Ngoc Son-templet, som ligger idyllisk og fredfyldt i søen Hoan Kiem midt i Hanoi. Her hører vi templets gribende historie og betragter munkenes oldgamle traditioner. Fra de fredfyldte omgivelser fortsætter turen i højt tempo i cykeltaxaer, der tager os gennem de 36 historiske handelsgader med vietnamesisk håndværk og specialiteter. Vi ser på, hvad de forskellige gadekøkkener kan tilbyde, hvorefter vi som afslutning på dagen spiser middag på vores vej gennem Hanois ”Street Food”.

DAG 3
Hoa Lu og Trang An – heldagstur

Efter at have nydt morgenmaden på hotellet bevæger vi os sydpå til Hoa Lu, der var hovedstad i kejser-dynastierne Dinh og Le tilbage i det 11. århundrede. Vi ser resterne af den prægtige by, der ligger i et mystisk natursceneri. Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi skal til Trang An, der er et af Sydøstasiens smukkeste naturområder. Hele området er fredet af UNESCO. I små både sejler vi ned ad den stille flod og nyder stilheden og naturen med rismarker, klart vand, sandstensformationer og fuglekvidder. Vi er tilbage i Hanoi sidst på eftermiddagen. 

DAG 4
Ho Chi Minh Mausoleum - halvdagstur

I dag besøger vi Ho Chi Minh Mausoleum, som var det sidste hvilested for den ikoniske, vietnamesiske leder. ”Uncle Ho”, som han også kaldes af sit folk. Vi hører historien om Ho Chi Minhs liv og Vietnams kamp for at frigøre sig fra Frankrigs kolonimagt. Herefter spiser vi frokost. Vi besøger også den smukke One Pillar Pagoda og Imperial Citadel of Thang Long. Dagens sidste besøg er på det spændende Temple of Litterature. Om eftermiddagen er der tid til at udforske mere af Hanoi på egen hånd. Vi spiser  aftensmad på en lokal restaurant.

DAG 5
Halong Bay krydstogt – heldagstur

Vi kører mod havnebyen Halong Bay, hvor vi sejler rundt på et charmerende vietnamesisk træskib mellem Halong Bays 3.000 sandstensformationer, der skyder op fra Det Sydkinesiske Øhav og danner et imponerende skue, som er fredet af UNESCO. I bugten findes et særligt lille samfund, hvor familier bor i små landsbyer på vandet og bl.a. lever af at dyrke perler. Vi besøger dette unikke samfund og får et godt indblik i deres liv. Vi sejler videre mellem de junglebeklædte øer og nyder stilheden, udsigten og de eventyrlige rammer, inden vi om aftenen nyder middagen ombord og overnatning på skibet.

DAG 6
Halong Bay krydstogt og Da Nang – heldagstur

Vi vågner op ombord på skibet og nyder solopgangen, inden der er mulighed for at deltage i Tai Chi på dækket. Der serveres morgenmad og en snack, inden båden når fastlandet. Vi bliver hentet ved havnen og kører til Hanoi Lufthavn, hvorfra vi flyver sydpå til Da Nang. Byen fik en hård medfart under Vietnamkrigen men fremstår i dag som en storby og er provinshovedstad for det centrale Vietnam. Herfra kører vi længere sydpå til Østens måske mest charmerende UNESCO listede by Hoi An.

DAG 7
Hoi An til fods og på cykel – heldagstur

Endnu en uforglemmelig dag venter. Efter morgenmaden tager vi på cykeltur uden for Hoi An. Vi cykler stille gennem små landsbyer og grønne rismarker og fornemmer det lokale farmerliv i det centrale Vietnam. Vi spiser frokost på turen og besøger efterfølgende en stor grøntsagsfarm, hvor en kok fortæller om tilberedningen af vietnamesiske retter. Om eftermiddagen tager vi en byvandring gennem det charmerende Hoi An. Byen var en del af Silkevejen, hvilket betyder, at handlende fra hele verden har været forbi dette knudepunkt. Det ses tydeligt på byens bygningsværker, der bl.a. rummer en japansk bro, kinesiske templer, købmandshuse og victorianske villaer. Vi skal se de største seværdigheder og høre Hoi Ans spændende historie.

DAG 8
Egne oplevelser

Dagen er til fri disposition. Nyd dagen med afslapning ved poolen eller lån en gratis cykel og kør til den smukke strand. Man kan også udforske mere af Hoi An by, tage en sejltur på floden eller besøge det meget livlige marked ved floden. Rejselederen vil være behjælpelig med forslag til udflugter.

DAG 9
My Son – halvdagstur

Vi besøger tempelkomplekset My Son, der var hovedstad for Cham-civilisationen fra det 2.-13. århundrede. Deres kongedømme strakte sig ind i det, som vi i dag kender som Laos og dele af Cambodia. Vi besøger den gamle by og hører om denne del af landets historie. Vi spiser frokost i My Son.

DAG 10
Saigon – heldagstur

Vi flyver til Ho Chi Minh City, som de lokale stadig kalder Saigon. Det er en flyvetur på ca. en time. Vi kører til vores hotel, som ligger tæt på floden og centrum. Der serveres frokost på lokal restaurant. Vi besøger det gamle franske hovedpostkontor, der er en arkitektonisk perle. Herefter tager vi mod Saigon River, gennem Dong Khoi Street og videre til Hanoi Opera, der er blevet beskadiget i flere krige men nu står smukt igen. Vi ser det sydvietnamesiske præsidentpalads og ser ”tanken”, som blev kørt igennem hegnet, da amerikanerne blev drevet ud af Sydvietnam. Tan Dinh Market er også på listen over dagens mange oplevelser.

DAG 11
Cu Chi – heldagstur

Efter morgenmaden kører vi sydpå gennem landbrugsområder og frem til Cu Chi. Her opførte vietcong-oprørerne under krigen et tunnelsystem på hele 280 kilometer i tre niveauer under jorden. Vi ser og hører om tunnelsystemet, krigen og de barske fælder, der blev opsat i området. Først på eftermiddagen er vi tilbage i Saigon. Vi spiser frokost på en lokal restaurant. Om aftenen vil det være muligt at tilmelde sig ’A O Show’ og middag i Saigon Opera House. Showet viser det vietnamesiske folks liv – i en opsætning af både ny og gammel musik, dans, kultur og stilarter. Efter showet går vi til Hoa Tuc Restaurant og nyder en fusionsmiddag, der er et miks af det franske og vietnamesiske køkken. Show inkl. middag koster DKK 450 og skal bestilles ved tilmelding. Gennemføres ved min. 10 deltagere.

DAG 12
Mekong Deltaet – heldagstur

I dag skal vi uden for Saigon og opleve det store Mekong Delta. I små både besøger vi det livlige, flydende marked. Vi forsætter ind i de små kanaler og ser hverdagslivet, bonsai og lokale farme. Vi spiser frokost på turen. Herefter kører vi retur til Saigon.

DAG 13
Egne oplevelser

Dagen er til fri disposition. Rejselederen vil være behjælpelig med idéer til udflugter. Om aftenen er der afskedsmiddag i Saigon.

DAG 14 OG 15
Egne oplevelser og hjemrejse

Vi nyder den sidste morgenmad i Vietnam og måske et par timer ved poolen, inden vi sidst på eftermiddagen kører til lufthavnen. Hjemrejse med Qatar Airways fra Saigon via Doha til København. Næste dag videre med SAS fra København til Aalborg.

Praktiske oplysninger

VALUTA Vietnamesiske Dong (VND). 

VEJRET Hanoi (gns.): 18° - 24°. Ho Chi Minh City (gns.): 28° - 34°.

BEMÆRK at der kan forekomme temperaturmæssige udsving mellem nord og syd. 

ØVRIGT Turen er krævende for gangbesværede. Passet skal være gyldigt 6 måneder fra indrejsedato. På denne rejse kan der maksimalt deltage 30 rejsedeltagere. Ved spørgsmål om rejsevaccination anbefaler vi at rette henvendelse til egen læge eller vaccinationsklinik for personlig rådgivning. Man skal påregne ca. DKK 350 pr. pers. i drikkepenge.

Flytider 2020

DATO FLY NR. AFREJSE FRA

AFREJSE

ANKOMST

10.03.20

SK1208

AALBORG - KØBENHAVN

06:20:00

07:05:00

10.03.20

QR162

KØBENHAVN - DOHA

08:25:00

16:30:00

10.03.20 QR968

DOHA - HANOI

20:50:00 07:25:00 + 1

23.03.20

QR971

SAIGON - DOHA

19:15:00

23:55:00

24.03.20

QR161 DOHA - KØBENHAVN 01:35:00 06:20:00

24.03.20

SK1207 KØBENHAVN - AALBORG 09:15:00 10:00:00

Afgang - ankomst 2020

VIETNAM - 10.03 PÅ- OG AFSTIGNING

MØDETID

HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal

04:50:00

10:00:00

København

Lufthavn, Terminal 06:25:00 06:20:00
       

VIETNAM - 10.11

PÅ- OG AFSTIGNING MØDETID HJEMKOMST

Aalborg

Lufthavn, Terminal    

København

Lufthavn, Terminal    

Kort

Hotel

Vietnam iht. hotelliste læserrejse

Vietnam iht. hotelliste læserrejse

Hanoi Centre Hotel 78 Tho Nhuom, Hoan Kiem,Hanoi Tlf: +84 43 942 7777 Se mere Hoi An Central Boutique Hotel & Spa 91 Hung Vuong Street, Cam Pho Ward Hoi An City, Quang Nam,...

Afgange og priser

DatoDestinationLedige pladserPris
10/3 - 24/3Vietnam - Læserejse med Klub Nordjyske
Det bedste af Vietnam venter på denne unikke rundrejse fra nord til syd
319.995,-Bestil