Wien - Musikkens & Kejserens By - 7 dage

Kultur, kunst og klassisk musik i verdensklasse
Østrigs hovedstad forener fortid og nutid på fascinerende vis. Byen har elegante caféer, storslåede bygninger, museer, vindyrkning ikke langt fra centrum – og så kan man naturligvis ikke færdes i Wien uden at ”støde ind i” Mozart og valsekongen Strauss. På denne rejse ser vi sammen Wiens største seværdigheder, ligesom der bliver lejlighed til i eget tempo at opleve byen og fornemme dens helt særlige atmosfære.

WIEN
Østrigs hovedstad har gennem århundreder haft en central rolle i Europa, og byens status som hovedby i et stort kejserrige skabte grundlag for at opføre de mange pragtbygninger, der den dag i dag stadigvæk præger Wien.  Byen har også et rigt kulturliv, ikke mindst på den musikalske front.

Status:
Udsolgt

Rejsebeskrivelse 2017

Udrejse

Morgenkomplet i Hedensted, indkøb ved Otto Duborg, frokost ved Neumünster og overnatning ved Kassel. Næste dag gennem Bayern til Østrig med ankomst til Wien først på aftenen.

Hjemrejse

Vi forlader Wien, kører via Regensburg til overnatning ved Leipzig. Forbi Magdeburg og Hamburg og frokostbuffet i Rødekro.


UDFLUGTER

Wien byrundtur
Halvdagstur

Vi kører en orienterende byrundtur, hvor vi bl.a. ser Ringgaden med Parlamentet, Statsoperaen, Hofburg, Belvedere-slottet, Prater med det berømte pariserhjul, det nye Wien og meget andet. Undervejs får du inspiration til oplevelser på egen hånd.

Musikverein - Schönbrunn
Halvdagstur

Når nytårskoncerten tv-transmitteres til hele verden 1. januar, sker det fra den gyldne sal i koncerthuset, Musikverein. Vi får en rundvisning  i huset, der er tegnet af den danske arkitekt Theophil Hansen. Bagefter kører vi til habsburgernes sommerresidens, Schönbrunn, hvor vi nyder den store park med udsigtspunktet, Glorietten. Det er muligt at besøge slottet.

Wienerwald
Heldagstur

Vi kører til det berømte naturområde, Wienerwald, syd for byen. Her besøger vi det smukke kloster i Heiligenkreuz, før vi kører gennem Helenental til kurbyen, Baden, der er kendt for sine varme kilder og sine velbevarede Biedermeier-huse. Vi fortsætter gennem vidtstrakte vinmarker til Gumpoldskirchen, hvor vi har mulighed for at nyde frokosten og smage et par lokale vine (ikke inkl.).

Johann Strauss - W. A. Mozart koncert
Aftentur

Det berømte Wiener Hofburg Orchester og fire solister optræder med brudstykker af populære værker af Mozart og valsekongen Strauss. Koncerten foregår i en af Wiens smukke koncertsale og varer ca. 1,5 time. Aftenen slutter med en køretur gennem Wien for at opleve aften-belysningen. Koncerten koster 350,00 (1.-20. række) 290,00 (21.-34. række) pr. person og skal bestilles ved tilmeldingen.

OPLEVELSER PÅ EGEN HÅND
Hotel Ananas ligger få meter fra en U-bahnstation og busstoppested, og vi har inkluderet et 24-timers kort med fri transport. Rejselederen giver dig tips til oplevelser, hvad enten du vil blive i godt humør af Hundertwassers farvestrålende univers, besøge Stephansdom, gå på wienercafé og smage på kaffen og kagerne, dykke ned i det spændende Museumsquartiers mange tilbud, gå i butikker på Mariahilferstrasse, lade dig imponere af Nationalbibliotekets forgyldte Prunksal, besøge den verdensberømte spanske rideskole (åbent næsten hele året) – eller noget helt andet. Måske er der også et musikalsk tilbud, der frister.

Afgang - ankomst 2017

WIEN

PÅ- OG AFSTIGNING

AFREJSETID

HJEMKOMST

Frederikshavn Busterminal

06:00:00

21:15:00

Dybvad Falkevej 25, NILLES 

06:20:00

20:50:00

Hjallerup Frakørsel 16, P-plads Hjallerup/Dronninglund 

06:40:00

20:30:00

Hjørring P-plads vest for FOF-bygning/Banegård 

06:05:00

21:10:00

Brønderslev Banegård 

06:30:00

20:45:00

Bouet Kvickly, P-plads 

06:55:00

20:20:00

Aalborg Thomas Boss Gade 

07:10:00

20:05:00

Støvring Shell, Hobrovej 

07:25:00

19:50:00

Haverslev Industriparken 2, Circle K

07:35:00

19:40:00

Hobro Station, Stationsvej 12

07:50:00

19:25:00

Randers Arena Randers, Fyensgade 1, P-plads

08:10:00

19:05:00

Ødum OK Plus Ødum, Landevejen 203 / Ødumvej

08:25:00

18:50:00

Århus Frakørsel 47, Tilst, Borumvej, OK-tank 

08:40:00

18:40:00

Viby Grundtvigsvej, P-plads ved kirken 

08:50:00

18:25:00

Skanderborg Banegård 

09:15:00

18:00:00

Horsens Frakørsel 56, Horsens V, Q8/Burgerking 

09:25:00

17:20:00

Vejle/Hornstrup Frakørsel 59, DTC 

10:25:00

17:05:00

Vejle Friis Hansens Vej 12, Vinding, Vejle (gratis langtidsparkering)

10:35:00

17:00:00

Kolding Slotsalle/Jernbanegade, ovf. banegårdspladsen

11:00:00

16:40:00

Haderslev/Vojens Frakørsel 68, OK 

11:15:00

16:25:00

Aabenraa/Rødekro Frakørsel 70, Shell 

11:30:00

15:35:00

Padborg Lejrvejen 12, OK

11:55:00

15:20:00

Praktiske oplysninger

ENTRÉER: Musikverein ca. EUR 7,00. Schönbrunn (slotsbesøg) EUR ca. 19,00.

VEJRET/TEMPERATUR: (gns.) maj 20°, september 22°.

VALUTA: Euro (EUR).

Kort

Hotel

Trend Hotel Ananas

Trend Hotel Ananas

Hotel Ananas er et moderne hotel beliggende syd for Karlsplatz. I gåafstand finder man både U-Bahn og bus. Hotellet har reception, elevator, café, frisør, souvenirbutik og restaurant, hvorfra den stor...