Skip to main content

Nice og Den Italienske Riviera

-
Elegance – blomsterpragt og middelhavsstemning

Nice og Den Italienske Riviera

Tag med til rivieraen og oplev byer i verdensklasse, smukke landskaber og imponerende kyststrækninger, og nyd den fantastiske middelhavsstemning. Vi går på opdagelse i de gamle gader i Nice, oplever fyrstendømmet i Monaco og Asger Jorns italienske perle. Vi nyder den italienske riviera også kaldet Blomsterkysten, som er en af de smukkeste kyststrækninger i Italien.

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly fra Aalborg-Nice
  • 2 overnatninger i Nice
  • 5 overnatninger på den italienske riviera
  • 7 x morgenmad
  • 5 x aftensmad
  • Udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder

Hoteller

  • Dag 1-3 - Benyttes på afgang 4/10

    ibis Styles Nice Vieux Port

    Enkelt men centralt placeret hotel i Nice lige ved Den Franske Riviera. Hotellet råder over 114 rummelige værelser, der alle er udstyret med aircondition, LED fladskærms-tv og badeværelse med enten brusebad eller badekar samt hårtørrer. Safebox på værelset mod ekstra gebyr. Øvre etager er tilgængelige med elevator.


    Havnepromenaden og Garibaldipladsen ligger i gåafstand fra hotellet. Den gamle bydel i Nice ligger desuden i umiddelbar nærhed.

    BarJa
    ElevatorØvre etager
    InternetJa
    ReceptionJa
    TvJa
  • Dag 1-3 - Benyttes på afgang 27/9

    Splendid Hotel & Spa Nice

    Med en central placering i Nice har dette hotel en fantastisk beliggenhed kun 600 meter fra Promenade des Anglais (Den engelske Promenade).

    Hotellet tilbyder rummelige og komfortable værelser med en traditionel eller moderne indretning. Alle værelser har aircondition, te/kaffe faciliteter, fladskærms-tv, minibar med 4 alkoholfri drikkevarer til fri afbenyttelse ved ankomst samt badeværelse med enten brusebad eller badekar og hårtørrer.

    Fra hotellets tagterrasse kan man nyde udsigten over Nice og bjergene.

    AndetFitness og Spa-faciliteter
    BarJa
    ElevatorJa
    MinibarJa
    ReceptionJa
    SolterrasseJa
    SwimmingpoolUdendørs
    TvJa
  • Dag 3-8 - Benyttes på afgangen 27/9

    Hotel Europa E Concordia

    Hotel Europa E Concordia er et klassisk riviera hotel i Alassio, beliggende direkte ud til hotellets dejlige og private strand. Hotellet ligger centralt med let adgang til byens oplevelser.
    Hotellets rummelige og komfortable værelser har udsigt til bjergene eller havet.

    Afstand til havet50 meter
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    MinibarJa
    SafeboksJa
    TvJa
  • Dag 3-8 - Benyttes på afgang 4/10

    Hotel Metropol

    Hotel Metropol ligger i rolige omgivelser ved Diano Marina omgivet af en smuk have og ikke mindre end 2 udendørs swimmingpools. Hotellet har privat strand (afstand 250 meter), hvor du kan gå ned på 5-10 minutter eller tage hotellets gratis shuttlebus.
    De pæne og rummelige værelser har aircondition, og hotellets velrenoverede restaurant serverer liguriske og internationale retter. Fra den store terrasse er der en smuk udsigt over Middelhavet.

    OPHOLD PÅ HOTEL METROPOL ER INKLUSIVE AFTENMENU ALLE DAGE

    Afstand til havet50 meter
    BarJa
    ElevatorJa
    InternetJa
    ReceptionJa
    RestaurantJa
    MinibarJa
    SafeboksJa
    TvJa

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Vi flyver med Norwegian direkte fra Aalborg til Nice. Transfer og check ind på hotel

  • Dag 2: Byrundtur i Nice

    Vi tager på byrundtur i Nice og oplever byens charmerende, gamle bydel, der er præget af snævre gader og velholdte, farvestrålende bygninger. Efterfølgende bliver der tid til at besøge det berømte blomstermarked Marché aus Fleur, der indtager Seleya-pladsen alle ugens dage. Tid på egne oplevelser, inden vi skal nyde en god middag i byen

    Byrundtur i Nice
  • Dag 3: De Gyldne Palmers by Cannes – St. Paul de Vence

    Vi kører ad den flotte panoramavej til Cannes, der er en af de mest berømte byer ved Rivieraen. I den mondæne by spadserer vi ad den berømte promenade, La Croisette, til festivalpalæet, hvor De Gyldne Palmer uddeles. I et af byens anlæg ser vi en buste af Kong Christian X, som i sin tid blev viet her.

    Herefter kører vi St. Paul de Vence, som ligger idyllisk på bjergsiden omgivet af bymure. Byen har gennem tiden tiltrukket utallige kunstnere. I byens smalle gader kan man slentre rundt og besøge de mange små forretninger og gallerier. Faktisk findes her mere end 25 forskellige kunstgallerier, og når man oplever St. Paul de Vence er det ikke svært at forstå, hvorfor så mange malere har ladet sig inspirere her. - I løbet af eftermiddagen passerer vi den italienske grænse og tjekker ind på vores dejlige hotel ved den Liguriske kyst.

    De Gyldne Palmers by Cannes – St. Paul de Vence
  • Dag 4: Tid til egne oplevelser

    Nyd dagen på hotellet eller i nærområdet med skønne strande og dejlig stemning.

  • Dag 5: San Remo

    San Remo var engang en lille fiskerby men er i dag Den Italienske Rivieras mest elegante og fashionable by. Byen har en fantastisk beliggenhed ud til Middelhavet og er blevet populær blandt både italienske og europæiske turister. I dag er San Remo en flot kombination af karakteristiske gamle stenhuse, krogede gader og moderne havnemiljø med luksusyachter. På en byrundtur oplever vi bl.a. den russiske kirke og den gamle bydel La Pigna med en labyrint af snævre gyder og små spændende specialbutikker.

    På vejen hjem besøger vi Taggia, som er berømt for sine smagfulde Taggiasca-oliven og ekstra jomfruolivenolie.

    San Remo
  • Dag 6: Dolceacqua

    Vi kører til den smukke middelalderby Dolceacqua, som ligger i bjergdalen Val Nervia.

    Vi tager på en hyggelig spadseretur rundt i de små gader, som snor sig i takt med terrænet og ser den ældste og højst beliggende del af byen, La Terra. Dolceacqua domineres af borgruinen Castello dei Doria, der er opkaldt efter den magtfulde Doria-familie og kan dateres helt tilbage til 1100-tallet. Området er desuden kendt for sin rubinrøde, bløde og aromatiske Rossese-vine, som det vil være muligt at købe ved vinkooperativerne til yderst rimelige priser.

    Dolceacqua
  • Dag 7: Albisola, Asger Jorns italienske perle

    Vi besøger den smukke kystby Albisola, hvor maleren Asger Jorn boede i mange år og primært arbejdede med keramik. Her skabte han bl.a. det store relief, som man finder på Aarhus Stats gymnasium, Byen har mange stolte keramiske traditioner og næsten alle butikker i byen har keramiske facader. Vi får tid til at udforske byen, som er knap så turistet som de øvrige byer på kyststrækingen.

    Albisola, Asger Jorns italienske perle
  • Dag 8: Fyrstendømmet Monaco

    Vi forlader blomsterkysten og besøger fyrstendømmet, Monaco, som ligger smukt ud til Middelhavet. Vi ser det berømte fyrsteslot, der ligger på toppen af en klippe. Ved middagstid kan man opleve vagtskiftet. På en spadseretur i den gamle bydel med de smukke, gamle huse besøger vi domkirken, hvor fyrstinde Grace ligger begravet. Tid på egen hånd inden vi kører retur til lufthavnen i Nice og flyver hjem til Aalborg.

    Fyrstendømmet Monaco

Flytider

Sted På- og afstigning Afgang Hjemkomst
Aalborg Lufthavn, terminal 15:45 22:55

Vi tager forbehold for ændringer og forsinkelser i afgang- og hjemkomsttider. Tider på rejsebevis er gældende.

Afrejser og bestilling

AfrejseVarighedRejsemålLedige pladserPris
27/9-20248 dageNice og Den Italienske RivieraMere end 8Kr. 10.995Bestil
4/10-20248 dageNice og Den Italienske RivieraMere end 8Kr. 9.995Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Hvilke entreer er der på rejsen til Nice?

    På denne rejse har vi inkluderet et spændende udflugtsprogram med dansk rejseleder. Entréer på denne rejse som skal betales på rejsen er følgende: Dolceaqua-borgruin ca. EUR 10

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Min bagage er ikke kommet frem, hvad gør jeg?

    Hvis din bagage ikke når frem eller bliver beskadiget under flytransporten, skal dette meddeles til det aktuelle flyselskab umiddelbart efter ankomst. Vær opmærksom på at rejseforsikringen normalt ikke dækker almindelig slitage på bagage (på fly, bus eller lignende).

  • Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt noget i lufthavnen?

    Har du glemt noget i lufthavnene eller på flyet, skal du kontakte lufthavnens «Lost and found», som findes i alle lufthavne.

  • Flytider og ændringer

    De flytider, som fremgår af din ordrebekræftelse, er baseret på foreløbig bekræftelse fra flyselskabet. Det er vigtigt, at du er forberedt på, at afgangstider og ruter kan blive ændret – det er desværre uden for NILLES Rejsers kontrol.

    Vær opmærksom på, at programmet også er vejledende og at ændringer kan forekomme.

  • Kan jeg reservere sæde på flyet?

    På nogle af vores flyrejser er det muligt at reservere siddepladser i flyet. Det vil fremgå af rejsen. Er du i en situation, hvor du behøver en speciel siddeplads, så kontakt os og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe.

  • Er der regler for håndbagage på flyrejsen?

    På flyrejsen kan vægten af tilladt håndbagage variere fra selskab til selskab. Tilladt vægt og størrelse for håndbagagen fremgår af den praktiske information, som vi sender til dig 6-8 dage inden afrejse.

  • Bliver der serveret mad ombord på flyet?

    Det afhænger af flyselskabet og længden på rejsen. Se mere i rejsebeskrivelsen og i den praktiske information, som vi udsender 6-8 dage inden afrejse.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

  • Hvilken valuta bruger man i Frankrig?

    I Frankrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvilken valuta bruger man i Italien?

    I Italien bruger man Euro (EUR).

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu