Skip to main content

Hyggelig busrejse til Østrig

-
4-stjernet hotel i Abtenau og flere spændende udflugter

Sensommer i Salzburgerland

Østrig er kendt som et af Europas smukkeste lande, og på denne rejse nyder vi sensommeren i det skønne Salzburgerland. Regionen er kendt som naturelskerens paradis med grønklædte alpelandskaber, blanke bjergsøer og idylliske dalstrøg, hvor små, hyggelige landsbyer forputter sig som livlige åndehuller midt i det betagende natursceneri. Vi bor alle nætter i byen Abtenau på et hyggeligt, 4-stjernet hotel, hvorfra vi tager på spændende udflugter i regionen i selskab med vores danske rejseleder.

Søer, saltminer og stemningsfuld tyrolermusik

En ferie i Salzburgerland er ensbetydende med flotte naturoplevelser. Du kan bl.a. glæde dig til at besøge byen St. Wolfgang, sejle på den idylliske Wolfgangsee og til at nyde en hyggelig dag på almen med god mad og tyrolermusik på en bjergrestaurant i billedskønne omgivelser. Der bliver også god tid til at nyde hotellet, byen og naturen på egen hånd, ligesom du kan opleve flere sider af den skønne region på to tilkøbsudflugter. Oplev den maleriske by Hallstatt, der bl.a. huser verdens ældste saltmine og skywalken med den enestående udsigt over de alpine omgivelser. Og kom med, når vi besøger borgen Hohenwerfen på en klippetop og efterfølgende spadserer en tur på gangbroerne i den imponerende Lammerklamm-kløft.

Kort

Hotel

  • Dag 2-8

    Gutjahr Hotel

    4-stjernet hotel centralt i skønne Abtenau. Dette hyggelige hotel er familieejet, og herfra har du ikke langt til byens udvalg af spisesteder og butikker. Hjemme på hotellet kan du glæde dig til at benytte dig af gode faciliteter som restauranten, baren, saunaen, fitnessområdet og wellness-afdelingen (behandlinger mod betaling). Her bor vi på gode, komfortable værelser indrettet med moderne fornødenheder som telefon, tv, gratis wi-fi, safeboks, minibar og hårtørrer. Værelserne har egen balon samt badeværelser med enten brus eller badekar.

Dagsprogram

  • Turen kan være krævende for gangbesværede. Kontakt os, hvis du er i tvivl, om du kan deltage på rejsen.

  • Dag 1-2: Udrejse til Østrig

    Turen går mod Gedser, hvorfra vi tager færgen til Rostock i Tyskland. Rejselederen fortæller om ugens program, mens vi kører med passende pauser undervejs til overnatning og middag i Tyskland. Næste dag fortsætter vi til Østrig, hvor vi ankommer til Abtenau sidst på eftermiddagen.

    Udrejse til Østrig
  • Dag 3: Frokost, musik og hygge på almen

    Dagen byder på en hyggelig udflugt i de betagende bjerglandskaber. Efter morgenmaden sætter vi os til rette i bussen, inden turen går ad smukke, snoede veje til den lille bjergrestaurant Christl Alm. Her får vi serveret en traditionel østrigsk jause, mens værten underholder med sjov og stemningsfuld tyrolermusik. En hyggelig dag med et kig til de smukke landskaber, spændende indblik i de østrigske traditioner og masser af godt selskab.

    Frokost, musik og hygge på almen
  • Dag 4: Besøg i UNESCO-byen Hallstatt

    I dag har du muligheden for at tage med på udflugt til den UNESCO-beskyttede by Hallstatt. Byen figurerer ofte på østrigske postkort som et pragteksempel på en af landets smukke bjergbyer, og den er med sine naturskønne omgivelser og placering ved bredden af Hallstatt-søen et yndet rejsemål her i området.

    På tilkøbsudflugten oplever vi Hallstatts højdepunkter. Glæd dig bl.a. til at køre med tog gennem byens saltmine, der er verdens ældste, og til at tage kabelbanen op i højderne for at nyde den enestående udsigt fra skywalken 360 meter over jorden.

    Udflugt inkl. skywalk og saltmine kr. 350.

    Besøg i UNESCO-byen Hallstatt
  • Dag 5: En dag på egen hånd

    Du har dagen til fri disposition. Nyd evt. nogle timer på vores skønne hotel, der bl.a. rummer et wellness-område (med behandlinger mod betaling) og en indendørs pool. Du kan også se nærmere på Abtenaus udvalg af restauranter og butikker på en gåtur i byen eller nyde den friske luft på en vandretur i de flotte omgivelser.

    En dag på egen hånd
  • Dag 6: Udflugt til St. Wolfgang inkl. sejlads

    Dagen byder på en billedskøn køretur gennem de kuperede omgivelser til byen St. Wolfgang, som ligger klemt inde mellem den smukke sø af samme navn og Schafberg-bjerget, der rejser sig som en grøn kæmpe ved siden af byen. Byen er både kendt for dens billedskønne omgivelser, der gør den til et populært rejsemål for friluftselskere, og for at være stedet, hvor filmen Sommer i Tyrol blev optaget.

    I selskab med rejselederen går vi på opdagelse i byen, hvor vi bl.a. ser den hvide pilgrimskirke, ligesom vi skal til søs for at opleve byen og de bjergrige omgivelser på en smuk sejlads. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

    Udflugt til St. Wolfgang inkl. sejlads
  • Dag 7: Historiske borge og naturfænomenet Lammerklam

    I dag har du mulighed for at tage med på en tilkøbsudflugt, der giver et indblik i den spændende kultur og natur, der omgiver Abtenau. Første stop er den 900 år gamle fæstning Burg Hohenwerfen, der ligger højt i de kuperede omgivelser på toppen af en bakke. Vi tager liften op til den over 900 år gamle borg, hvor vi følger vores rejseleder og en lokalguide rundt i det gamle forsvarsværk, mens vi hører om dets interessante historie.

    Vi spiser en let frokost ved fæstningen, inden turen går videre til Lammerklam-kløften. Her får vi et fascinerende indblik i naturen kræfter, når vi stående på gangbroer langs klippesiderne ser ned på det vand, der i evigheder har bugtet sin vej gennem klipperne.

    Udflugt med entré i Lammerklamm samt Hohenwerfen med frokost kr. 375.

    Historiske borge og naturfænomenet Lammerklam
  • Dag 8-9: Hjemrejse via Tyskland

    I dag går turen hjemad mod Tyskland, hvor vi spiser middag og overnatter. Næste dag kører vi videre mod Rostock, hvorfra vi sejler til Gedser, inden turen fortsætter til vores opsamlingsbyer.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail nilles@nillesrejser.dk eller på 70 21 60 22.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.698.

    Udflugt til Hallstatt med Skywalk og saltmine kr. 350.
    Udflugt til Hohenwerfen med entré og frokost samt Lammerklamm med entré kr. 375.

    Bestilles med rejsen.

  • Hvilken valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • hvilken Valuta bruger man i Østrig?

    I Østrig bruger man Euro (EUR).

  • Hvor kan jeg stige på bussen med NILLES?

    Vi tilbyder opsamling i eller ved større byer i Nord-, Øst- og Sønderjylland. Mange steder samler vi op ved motorvejen, hvilket giver dig en hurtigere rejse gennem Danmark på vej mod dit feriemål. Vi har også enkelte rejser med afrejse fra Fyn og Sjælland. Se nærmere i dagsprogrammet for rejsen.

    Se vores opsamlingsruter

  • Hvor er der påstigning og afstigning?

    Vi vil gerne samle op i så mange byer som muligt, men vi ønsker samtidig, at opsamlingen og hjemkørslen skal foregå så smidigt og kortvarigt som muligt. Til glæde for de gæster, der står på i yderpunkterne, har vi derfor valgt at placere nogle af påstignings- og afstigningsstederne ved frakørslerne på motorvejen.

    Er der for få tilmeldinger til et på- og afstigningssted, kan vi anvise et alternativt på- og afstigningssted. På- og afstigningstidsplan er vejledende og berettiger ikke til prisreduktion ved forsinkelser eller ændringer. Busskifte i forbindelse med opsamling og hjemkørsel kan forekomme og må forventes. Man bør huske på, at opsamling og hjemkørsel kun gælder busrejser.

  • Kan jeg få transporttilskud til påstigningssted/lufthavn?

    Har du mere end 80 kilometer til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn, giver vi et transporttilskud til din rejse. Vi betaler kr. 1,00 pr. km pr. vej for hver kilometer, du kører ud over de første 50 kilometer. Maksimum f.eks. ved 9 dages busrejse kr. 200,00 pr. person (ved flyrejser er beløbet max. 150,- pr. person). Transporttilskud kan ikke kombineres med andre rabatter.

    Regneeksempel:
    Du har 100 km til nærmeste påstigningssted, og derfor er du berettiget til transporttilskud.

    Sådan beregnes tilskud: (100 km – 50 km) = 50 km à 1 kr = 50 kr. pr. vej. pr. person. Det vil sige, at vi modregner 100,- kr. pr. person.

    Bemærk, at transporttilskud beregnes ud fra den korteste vej og kun til nærmeste påstigningssted eller afrejselufthavn.

  • Kan man reservere fast plads i bussen?

    Hos os kan du bestille fast plads i bussen, så du fra starten ved, hvor du skal sidde resten af rejsen.

    Prisen for pladsreservation pr. person er:

    • Bus og flodkrydstogter: DKK 15-25 pr. person/dag. Se mere her
    • Flyrejser: DKK 10-20 pr. person/dag.

    Bemærk:    Der gælder andre priser for rejserne skabt i samarbejde med Gislev Rejser. Se mere på den specifikke rejse.

    Bestiller du online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind at bestille din rejse og lave pladsreservationerne ved samme lejlighed. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    Der er fire bustyper. Prisen på pladsreservation afhænger af valget af række.

  • Bliver der serveret mad på ud- og hjemrejser ved busrejser?

    Det er en fast tradition hos NILLES Rejser at vi så ofte, som det lader sig gøre på udrejsen og hjemrejsen, har inkluderet forplejning på rejsen i prisen. Det betyder, at du ikke skal ind at stå i kø efter maden på en rasteplads eller cafeteria, for vi har bestilt maden hjemmefra. Det kan ikke altid forventes, at der kan være special kost tilrådighed såfremt der er allegener eller andet. Her må man selv tage supplerende mad med. På spisestederne kan du naturligvis benytte toiletforholdene gratis. Se mere i rejsebeskrivelsen for den pågældende rejse.

  • Køre- og hviletidsbestemmelser

    De gældende køre- og hviletidsbestemmelser overholdes.

  • Fast plads i bussen på rejser skabt i samarbejde med Gislev Rejser

    Når du bestiller din rejse hos NILLES, kan du altid købe fast plads i bussen. På vores rejser skabt i samarbejde med Gislev Rejser, som tilfældet er med denne rejse, gælder følgende priser for fast plads i bussen:

    • 0-4 dage: Kr. 80
    • 5-7 dage: Kr. 150
    • 8 eller flere dage: Kr. 230

    Fast plads gælder, fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen.

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Hvor kan jeg stige på bussen på rejser skabt i samarbejde med Gislev Rejser?

    rejser skabt i samarbejde med Gislev Rejser, som tilfældet er med denne rejse, har du kun mulighed for at stige på bussen på Sjælland. På disse rejser har vi åbnet for en bred vifte af opsamlingssteder på hele Sjælland, og opsamlingsruten varierer, alt efter om rejsen går østpå mod Sverige, vestpå over Storebælt eller sydpå til destinationer rundt om i Europa. Se mere på den enkelte rejse under fanen ”Afgange- og ankomsttider”.

Få nyhederne først
Få nyhederne først

Vær først med de seneste nyheder og få rejsetips og inspiration. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag hver måned i konkurrencen om 1.000 kr. at købe rejse for.

Vi svarer som regel indenfor 24 timer (hverdage)
  • Danmarks bedste rejsearrangør 2019
  • Kvalitetsrejser
    i trygge rammer
  • Altid med erfaren
    dansk rejseleder
  • Sammen om
    nye oplevelser
7021 6022Se åbningstider
Luk menu